Mit ”designer - eventyr” begyndte i november 2003 med salget af to taskedesign - strikket og tovet - til Sandnes Garn. Siden har jeg solgt en del strikke- og hækledesigns til både Håndarbejdets Fremme, BC Garn, Dansk Naturfiber og til forskellige magasiner og ugeblade.
Efter at være flyttet til Fuur i 2006, er min kreativitet for alvor blomstret op.
For når jeg ser på fjorden, bakkerne og ikke mindst moler skrænterne med de årtusind gamle fossilaftryk og askelag, der slynger sig som fine linier hen over skrænterne, så åbner sig en verden af de mest pragtfulde mønstre.
De har bl.a. været inspiration til Fuur - trøjerne (hæklede cirkeltrøjer) og Fuur håndklæderne.
Foruden at søge inspiration i naturen og nutidens design, går jeg også på jagt i gamle modeblade og håndarbejdsbøger.
Derved opstår der helt nye unikke designs, der både har fortid og nutid med sig.
Ideen til at ”strikke med blonder”, fik jeg, da jeg i en periode arbejdede med lidsehækling.
For kunne man tidligere hækle blonder sammen, hvorfor så ikke strikke blonder sammen eller strikke ud fra blonder!
Den første model strikket ud fra blonder, blev til under snestormen i vinteren 2007.
Modellen blev efterfølgende vist på et lokalt modeshow, hvor den vakte begejstring.
Det gav mig lyst til at arbejde videre med projektet, hvilket har resulteret i en større kollektion af strik/blonde modeller, hvoraf en stor del vil blive præsenteret i den innovative strikke bog: ”Strik med blonder - unikke designs og teknikker”.


I uge 15 2008, blev disse 2 modeller præsenteret i ugebladet ”Hendes Verden”.
Bæredygtige, eksotiske og økologiske produkter
På hylderne hos Duddine findes mange forskellige bæredygtige, eksotiske og økologiske produkter.
Der findes bl.a. garn og fibre til både spinding, håndstrik, maskinstrik og vævning.
Bambusplanten forbedrer klima og miljø
Duddine fører flere produkter lavet af bambusgarn, der er blødt og lækkert, som den fineste silke.
En uforglemmelige oplevelser og workshops
Sæt god tid af og få en uforglemmelig oplevelse ved at gå på opdagelse i butikken, som også rummer både vævemuseum og tekstilværksted.
Det er også her du kan få hjælp til dit håndarbejde
Lørdag i uge 6 og 7: ca. 15.00 - 18.00, onsdag-torsdag-fredag i uge 7: 11.00 - 17.00, samt efter aftale.
Mandag
lukket
Tirsdag
11.00 - 17.30
Onsdag
11.00 - 17.30
Torsdag
11.00 - 17.30
Fredag
11.00 - 18.00
Lørdag
11.00 - 14.00
Søndag
lukket
Nu kan du tillige finde os i Søndercentret lige over for Mixit, hvor vi også holder strik-in.
Kom og lav en lille prøve i nogle af vores spændende garner, strik på knagerække, prøv strikkehækling eller få hjælp til dit håndarbejde.
Også her får du en god oplevelse.